torsdag den 13. december 2012

Min stil

Hej!
Her har jeg lagt min stil ud i kan læse den hvis i har løst.
 
I stalden

Jeg endte ude i stalden hos Blis igen. Der var noget fantastisk trøstende ved sådan et stort, varmt dyr, der var ligeglad med, at man havde skammerøjne.

Jeg lagde kinden mod den bløde, efterårs-lodne hals og stod der og græd en lille smule, mens det mørknede udenfor. Der stod vi længe. Det var rart. Jeg blev glad og varm inden i.

”Det er godt, at jeg har dig Blis”, sagde jeg til ham.” Jeg ville ikke kunne leve uden dig”. Han vrinskede. Jeg grinede lidt. ”Nå Blis syntes du også, at Cilla og de andre piger er nogle rigtig møgunger”. Blis vrinskede endnu højere denne gang. Jeg grinede igen. 

”Det var nok også lidt min egen skyld”, sagde jeg til ham. Han vrinskede ikke denne gang. ”Nå så det mener du ikke”. ”Hvis jeg aldrig var gået hen og spurgt dem, om jeg måtte være med til deres dumme leg, var det jo aldrig sket”. ”De er nogle pattebørn”. ”Det er hvad de er simpelthen nogle pattebørn”.

Det røg bare ud af munden på mig. Det var lidt ondt sagt, men jeg fortrød det nu ikke. Blis havde stukket hovedet ned i spanden med gulerødderne. Jeg klappede ham på ryggen, og han vendte sig hurtigt om med munden fuld af gulerødder. Jeg kiggede på ham. Han så bare så sjov ud. Jeg fik grineflip.

Han begyndte selv at vrinske, så alle gulerødderne lå halv gennem tygget nede på gulvet i stalden. ”Ad Blis” sagde jeg, i mens jeg grinede.  Jeg kom i tanke om det, der var sket i dag, og jeg blev ked af det igen.  

Jeg stampede i jorden og råbte så højt jeg kunne, ”hvorfor er det også lige mig, der har fået den irriterende gave eller, hvad mor kalder den”.

Jeg satte mig ned og begyndte at græde. Jeg kunne høre mor gå rundt inde i køkkenet, hun var på vej her ud. Jeg skyndte mig at tørre øjnene og rejse mig op. Mor stod og kiggede på mig i stald døren.

”Hvad laver du her”, sagde hun helt overraskende. Jeg kiggede ned. ”Er du ked af det”, spurgte hun stille.  Jeg kiggede op og så hende i øjnene. Jeg kiggede på hende i lang tid, men til sidst løb jeg hen og gav hende et stort kram.” Søde ven, hvad er der dog galt” sagde hun, i mens hun holdt stramt om mig.  Jeg gav slip på hende og kiggede op.

”Det er bare noget med Cilla og de andre piger”, sagde jeg og snøftede.

 ”Hvad siger du til en varm kop kakao, i mens du fortæller hele historien”, sagde hun. ”Jeg har masser af tid”. ”Jo det lyder som en god ide”, sagde jeg og smilede lidt. ”Hvor var hun dog sød min mor”,  tænkte jeg.  Jeg kyssede Blis på mulden og tog mor i hånden og gik ind.   

 

 

mandag den 3. december 2012

Person-karateristik af Dina

indre

Dina er en skammer det vil sige at når hun ser ind i folks øjne føler de skam. Hendes mor er også skammer. Hun har avet det af hende som den eneste i familien. Hun er ikke så glad for at have avet det med at være skammer fordi hun har ikke nogle venner fordi de ikke tør se hende i øjene og de tør heller ikke at være sammen med hende.



ydre
 
Dina har hår som en hest. Det er helt sort. Hun har grønne øjne og meget slidt tøj fordi hun er ikke særlig rig.

søndag den 2. december 2012

Dragegården

Dragegården er en slags grotte. Hvor der er drager. Der er mørkt, klamt, fugtigt, ubehageligt, koldt og der lugter stærkt. Der er ikke særlig rart at være. Det kan nemlig godt være at man bliver ædt hvis man går der ind.